ECCO Conference Center

Den arkitektoniske perle, Ecco Conference Center, blev påbegyndt i juni 2012 og stod færdig allerede i april 2013. Bygningen, der er udformet i en perfekt cirkel, er designet så den passer naturligt ind i det sønderjyske landsskab i Tønder med Nationalpark Vadehavet som nabo.

Holdet bag projektet inkluderer arkitekter fra DISSING+WEITLING Architecture og ingeniørrådgivning fra Ingeniør’ne.

– Ecco kontaktede Ingeniør’ne i slutningen af 2011 med en ambitiøs plan om et center i særklasse både for Eccos egne medarbejdere og for eksterne konferencegæster. Udover de faste krav til centerets faciliteter – 50 konferenceværelser, showrooms, oplevelses- og multirum – var ønsket et grønt, innovativt byggeri, der kunne fungere som led i Eccos målsætning om at være verdens bedste skovirksomhed, fortæller arkitekt Daniel V Hayden fra Dissing + Weitling.

Centeret fungerer som hotel for besøgende hos virksomheden, og de trapezformede værelser har et helt unikt indvendigt look. Især kontrasten mellem lys og skygge er gennemtrængende i bygningen. Designet var i højsædet da projektet skulle gennemføres, og det var derfor en meget interessant case for Hudevad.

– Det er et meget rent Hudevad byggeri, hvor der har været en høj grad af design ind over. Der var et ønske om meget rene linjer, og arkitekten havde store krav til at varmekilden skulle falde meget med ét i bygningen og være tilpasset. Man fokuserede på, at man ville have simpelthen det bedste, man kunne få, siger Filip Rosenberg, Technical Project Manager hos Hudevad.

Det, der er specielt ved radiatorne i Ecco Centeret, er både specialfarverne de er leverede i – en mørk koksgrå – men også at de er buede.

– Der er buede vægge i bygningen og det valgte arkitekten at sige, at det er her varmekilden skal være. Radiatorerne blev derfor lavet til det. Hotellet indeholder en del Hudevad Plan radiatorer, som er lavet med skjulte tilslutninger, så de er så diskrete, som de overhovedet kan være, og så samtidig kan varme bygningen op uden problemer. Det er et rigtig fint projekt, siger Filip Rosenberg.

Indvendigt og udvendigt er bygningens overordnede design udført med trælameller af varme grå betonoverflader, der komplementerer hinanden flot. Der er linoleumsbeklædte sengegavle, stavparketgulve, og lysarmaturer monteret på læderbeklædte plader, syet af Eccos egne folk, og tekstiler i en varm farveskala. Helt igennem er det et imponerende byggeri.